ja nu er det lidt tid siden jeg har skrevet, så nu må jeg hellere få skrevet et par ord. Har ikke haft det særlig godt siden jeg skrev sidst, har haft mange anfald både angst og epilipsi anfald, og været indlagt et par gange. Hvor jeg dog hadder mig selv og mit liv. Fik også et stort anfald i aftes så måtte havde dobelt dosis medicin, hvor jeg hadder det. Og så har jeg sovet ad helveds til i nat, ja undskyld sproget. Vågnede klokken 4, og kunne bare ikke sove mere. Gik frem og tilbage, så tv, og prøvede at læse lidt, for at samle tankerne om noget andet, end det jeg i virkeligheden tænker på, nemlig døden. Ved godt det er en dum tanke, men jeg kan ikke lade være, og hver gang jeg sidder allene tænker jeg på døden, mine tanker kredser om den hele tiden. Kan ikke lade være med at tænke på om det ikke snart er hver at opgive, for jeg vil snart ikke mere, kan ikke mere, kan ikke overskue at leve mere, der er ikke rigtig længere noget ved mit liv synes jeg. Har også levet 23 år, så det er vel altid noget, så mond ikke snart jeg skal lade mig selv få fred. Jeg kan ikke overskue alle mine tanker, føler ikke der er nogen der holder af mig, men det kan jeg nu endlig godt forstå, for hvorfor skulle de det, når jeg ingen gang holder af mig selv, jeg hadder mig selv og alle mine tanker.

Her vil jeg fortælle om min ferie ved middelhavet, hvor jeg har været på campingferie (min mor og far har selv campingvogn) med min mor, far og lillesøster i næsten 3 uger. Jeg kom hjem i forgårs midt om natten. Vi tog afsted Søndag den 25/6 om formiddagen. Vi kørte en stor del af søndagen, selvfølgelig med nogle pauser på raste pladser. Efter en lang da i bilen kørte vi ind på en campingplads i tyskland, for at overnatte. efter en god'(men kort søvn) kørte vi videre tideligt mandag morgren. Endnu en lang dag i bilen ventede os, før vi endnu skulle finde et sted til natten, denne gang blev det en rasteplads i frankrig. Efter et par timers søvn kørte vi videre, og efter mange timer i bilen, nåede vi endelig frem. Vi havde lidt pproblemer med at finde pladsen, og min far måtte spørger forskellige. Men endelig fandt vi pladsen, en lækker 4 stjernet campingplads ved navn la Castellas. Pladsen låg lige over for middelhavet. det første vi gjorde efter at vi havde pakket ud, var at hoppe i badetøjet, og skynde os ned og blive køllet af i middelhavet. Det var utroglig varmt. På den varmeste dag, var der 45 grader. Middelhavet var utroglig flot, en flere kilometer lang badestran, flot fuldstændig rent sand, uden den menste store sten, uden tang eller krabber, eller vandmænd, den var helt utrolig. Campingpladsen havde en rigtig dejlig pool, som vi også benyttede meget. Der var der så varmt at man brandte fødderne når man gik på jorden. Vi var også på nogle ture rundt omkring, bl.a. var vi en tur oppe i et flot udkikst tårn, der var en rigtig flot udsigt. Men da vi skulle ned fra det høje tårn, gled jeg på stentrappen, og faldt 4 trin ned, slog min fod og arm, men heldigvis ikke noeget alvorligt. blev forskrækket. Men det kunne havde været værre, hvis jeg havde sloget hovedet, hvilket jeg heldigvis ikke gjorde. Men udsigten var rigtig smuk.

Vi var på pladsen i 4 dage, så kørte vi videre mod Spanien. Til en plads lidt oppe i bjergene, fordi vi skulle på Shoppingtur til Andora. Vi gik helt amok i andora, der var bare så mage butikker, med bl.a seje mærkevare, men desværre ikke helt billigt. Men jeg fik købt en masse gode ting. Fik vist brugt lidt for mange penge. Vi havde to shoppe ture til Andora. B.la. fordi jeg havde købt et ur, som holdt op med at gå efter en dag, så det skulle vi klage over, jeg fik da også et nyt. Og så fordi vi kunne sagtens bruge to dage i Andora. Efter et par dage i bjergene, kørte vi ned mod Middelhavet igen, hvor vi fandt en dejlig plads også i spanien.  Der skulle vi så tilbringe resten af vores ferie.  Efter en uge der, vendte vi bilen hjemad, og nåede så hjem natten til fredag klokken ca. 23.30. Det har været en dejlig tur. 

Nu er det godt nok ved at være lang tid siden jeg har skrevet, så jeg må da hellere få skrevet et par ord. Men jeg har hellere ikke haft det så godt, faktisk er det hele noget møg ligenu. Om ingen gang en måned skal jeg til sydfrankrig i 3 uger, men jeg glæder mig engen gang længere, håber snart jeg får glæden tilbage, ellers kan det også bare være lige meget. havde virkelig lyst til at gøre en ende på det hele i går, men jeg tog mig idet og kontaktede i stedet livslinien brevkasse, som jeg venter på svar fra, og så chattede jeg næsten 1 time med en rådgiver fra ungonline, så jeg lever da endnu, selvom jeg ikke rigtig har den store lyst til det. Jeg kan sku (undskyld sproget) ikke rigtig finde en menning med det hele. Det er en lang historie hvorfor det præcis er, og det orker jeg ærlig talt ikke at skrive, for det løser jo alligevel hellere ikke noget. Men jeg føler ingen fremtid jeg har, jeg er 23 og har ingen gang haft en kæreste endnu, det er sku da unomalt, men hvem gider også havde sådan en som mig. Jeg er jo både mærkelig, og underlig og så er jeg jo også syg både med aspergers syndrom og epilipsi, ja sådan en som mig er der sku ingen der vil havde. Jeg føler ingen fremtid jeg har, jeg har ligesom de fleste andre nok også har, en drøm om at kunne stifte en familie, med mand og børn, og få et arbejde, jeg ved godt det er en fuldstændig latterlig drøm, som aldrig vil blive til noget. Og derfor kan jeg ikke rigtig finde en mening med at skulle fortsætte, jeg kan bare ikke holde tanken ud om, at det aldrig vil blive til noget, at jeg aldrig vil blive til noget. jeg vil jo også bare så gerne kunne kaste min kærlighed over en kærste og senere børn. Nogen har det fnt med et liv som handicappet, men for mig er det bare så svært at respektere. Respektere at jeg aldrig vil kunne blive til noget særligt, samfundet kan sagtens undværre mig, så hvorfor skal jeg endlig fortsætte.jeg er ikke glad for mit liv, og ved ikke længere hvordan jeg bliver det. Jeg føler ikke længere jeg lever for min egen skyld. Kan ikke mere, ved sku snart ikke hvad jeg skal gøre, jeg bange, bange for livet, bange for at blive gammel, bange for at blive ensom, ja bange for at leve.

Jeg læser meget, og elsker at havde en masse forskellige blade at læse i.

Så derfor vil jeg her skrive mine yndlingsblade.

Wendy, Jessy, Vi unge, Girls, woman, Sirene, Andes and

Jeg er ret stolt, for noget tid siden gav jeg et interview til nogle jounalist studende, der skulle lave en hjemmeside om unge med Aspegrers syndrom, og jeg har jo Aspergers syndrom. Det i sig selv at give intervew var noget af en overvindelse, men som jeg overvandt. Jounalisterne er nu færdige med hjemmesiden, hvor man både kan se og høre mig, samt andre unge fortælle om det, at havde Aspergers syndrom. Jeg er ret stolt over, at medvirke til en sådan hjemmeside. Og jeg syndes siden er blevet rigtig flot. Et af mine store drømme er at skrive en bog om mit liv, og fortælle min historie til andre, og det her kan man jo godt kalde lidt en start.

Hvis du har lyst til, at se siden kan den ses på adressen www.elbecks.dk/djh/as

Det er mig som hedder Mette

Jeg er meget urolig, mærker sådan en mærkelig uro i min krop, kan ikke helt forklare den, men den er meget ubehagelig, jeg ville aller helst bare gå og gå, men det kan jeg jo ikke. Var lige ved at græde på værkstedet i dag, op til flere gange, uden at kunne forklare hvorfor.
Skal til møde i morgren, ude på en skole, som jeg gik på for et års tid siden, men droppede ud, på grund af mange indlæggelser og fravær. Nu er jeg så kommet dertil, hvor at jeg skal prøve tilbage i ungdomsklassen, og fortsætte. Det er mit eget ønske, fordi jeg har ikke lyst til, at mit liv skal være på et beskyttet værksted, jeg vil noget mere. Jeg vil gerne arbejde hen mod, at kunne få et skåne job, et eller andet sted, og det håber jeg at jeg ville kunne få lidt hjælp til, at komme igang, med noget. Men samtidig er jeg også meget nærvøs, kan jeg overhovedet klare det?, det kunne jeg ikke sidst. Hvad mon de andre vil tænke om mig?, Når jeg ikke har været der et år, og så pludselig kommer tilbage?, og vil det overhovedet gå godt? Der er 1000 tanker og bekymringer der køree rundt i hovedet, som jeg ikke kan få ro for. Bare det mon går, ellers ved jeg ikke hvad jeg skal gøre.

Og vil jeg overhovedet kunne du til noget, eller dur jeg kun til at være på et værksted? Håber ikke på det sidste, for det er ikke et liv jeg er glad for, jeg ser sådan på det, at hvis jeg skal sidde resten af mit liv på et værksted, ja så kan jeg lige så godt tømme et pilleglas en gang for alle, for det er ikke det liv jeg vil. Jeg ved godt det kan lyde hårdt, men det er sådan jeg føler, det er der desværre bare ikke så mange som forstår.

Ja nu nærmer dette år sin afslutning, og det er på tide at sige farvel til 2005... Og det vil jeg gøre, med lige et lille tilbage blik på året der er gået. Og der er sket rigtig meget i år 2005, både af store og små ting. Det har været året hvor jeg fik den endelig diagnose Aspergers syndrom, og hvor jeg så endelig kunne flytte på kollegie, hvor der var nogen lige som mig, og jeg kunne få den rette hjælp og stytte. Det har været året hvor jeg har overvundet mig selv, og taget på en hel uges ferie, med mit nye bosted, på trods af rigtig mange dårlige oplevelser med tideligere ture. Men det har på mange måder også været et hårdt år, og på mange mådere et ikke helt så nemt år. Jeg har været indlagt et par gange, med en overdosis, da det hele til tider, har virket alt for uoverskugeligt...

Det har også været året, hvor jeg har givet mit første interview, til nogle jounalist studrende, det var en kæmpe overvindelse, men var kanon stolt bagefter. Og så har jeg truffet en beslutning, jeg vil skrive en bog, og den er jeg så småt gået igang med.

Af fælles ting for hele Danmark, er der også sket rigtig meget. Det har bl.a været året, hvor hele verden har kunnet fejre H.C Andersens 200 års fødselsdag.

Og så fik Danmark endelig sin lille Prins.

Ja der har været rigtig meget i 2005, men heldigvis har det meste være godt og spændene, og vi må bare håbe at 2006 bliver ligeså godt, eller endnu bedre.

Rigtig godt nytår til jer allesammen.

Havde en dejlig juleaften i går, en rigtig hyggelig aften med familien. Først var vi i kirke, så hjem og hygge lidt, og havde dejlig julemiddag, vi får altid and juleaften, og så ind til juletræet der efter. I år var det mig, der tændte juletræet.

Men jeg havde en rigtig god aften. uden andfald, og det er jeg bare rigtig glad for, det er første år, i lang tid, hvor jeg ikke har fået anfald juleaften.

Her vil jeg fortælle hvad jeg fik i julegave, jeg fik nemlig mange gode ting.

Jeg fik en masse smart tøj, af mærkerne Only, og Hummel, så fik jeg et sejt Hummel bælte, 2 DVD-film som hedder Bænken, og Min søsters børn ( Den første udgave) så fik jeg en Fubu rejsetaske, en Puma gå i byen taske, en masse dejlige skrivetusser, en kuglepen hvor der står Mette, så fik jeg også smykker af forskellige slags, håndlavet sæbe og lys, lækkert shampoo fra skotland ( min storbror studere i skotland), så fik jeg 2 bøger fra Virkelighedernes verden, et playstation spil, en stor bog, hvor der står en masse om heste, ridestrømper, almindelige strømper, lækre skindhandsker, og så fik jeg 2 kerimik heste,en wendy vægkalender, en almindelig kalender, En cd, med forskellige hits fra dansktoppen, en taske til min psp, en Diddl notes blok og kuverter,og et Diddl bogmærke.

Det var vidst det, kan ikke lige huske om jeg har glemt noget, det tror jeg ikke, så det var nogle rigtig gode gaver syndes jeg.

Havde en dejlig juleaften i går, en rigtig hyggelig aften med familien. Først var vi i kirke, så hjem og hygge lidt, og havde dejlig julemiddag, vi får altid and juleaften, og så ind til juletræet der efter. I år var det mig, der tændte juletræet.

Men jeg havde en rigtig god aften. uden andfald, og det er jeg bare rigtig glad for, det er første år, i lang tid, hvor jeg ikke har fået anfald juleaften.

Her vil jeg fortælle hvad jeg fik i julegave, jeg fik nemlig mange gode ting.

Jeg fik en masse smart tøj, af mærkerne Only, og Hummel, så fik jeg et sejt Hummel bælte, 2 DVD-film som hedder Bænken, og Min søsters børn ( Den første udgave) så fik jeg en Fubu rejsetaske, en Puma gå i byen taske, en masse dejlige skrivetusser, en kuglepen hvor der står Mette, så fik jeg også smykker af forskellige slags, håndlavet sæbe og lys, lækkert shampoo fra skotland ( min storbror studere i skotland), så fik jeg 2 bøger fra Virkelighedernes verden, et playstation spil, en stor bog, hvor der står en masse om heste, ridestrømper, almindelige strømper, lækre skindhandsker, og så fik jeg 2 kerimik heste,en wendy vægkalender, en almindelig kalender, En cd, med forskellige hits fra dansktoppen, en taske til min psp, en Diddl notes blok og kuverter,og et Diddl bogmærke.

Det var vidst det, kan ikke lige huske om jeg har glemt noget, det tror jeg ikke, så det var nogle rigtig gode gaver syndes jeg.

Ja, nu er der sørme ikke længe til jul. Og julefreden og juleglæden, er efterhåneden også kommet til mig. Hvis jeg skal være helt ærlig, og hvis man kan tillade sig, at havde lidt ondt af sig selv, så må jeg indrømme at jeg ikke har haft det helt godt i December, og lidt før ind da, der har bestemt været perioder, hvor jeg ville ønske julen og alt andet langt væk, men jeg har dog også haft gode oplevelser i december. Det har været en meget blandet og stressende julemåned, hvor der er sket utrolig mange ting, både af de gode og de dårlige slags. Men nu vil jeg glemme de dårlige ting, som heldigvis ikke fylder så meget nu, nu vil jeg kun glæde mig over de gode ting og oplevelser, som der heldigvis også har været et par stykker af. 

Jeg har det bedre nu, er inde i en bedre periode heldigvis. Og nu er jeg begyndt at glæde mig rigtig meget til jul, til i morgren, og alle de forhåbendlige hyggelige juledage.

Jeg har pyntet juletræ med min storbror, og lillesøster idag, rigtig hyggeligt, og jeg har også lavet lækre havrekugler med min søster.

Julefreden og juleglæden er endelig også kommet til mig.

Rigtig glædelig jul allesammen.

Jeg er bare så træt, og uden energi til noget som helst. Ja ligenu kan jeg faktisk ikke rigtig glæde mig til julen, for glæder mig ikke rigtigt til noget, men håber virkeligt at det snart kommer, og det hele bliver bedre.

For ligenu, er det eneste jeg har lyst til, at grave mig langt ned.

Jeg tager en dag af gangen, for har ikke energi eller overskud til, at kigge længere frem en dag ad gangen, hvor jeg dog hader det hele.

Ja så skette det, jeg spiste en overdosis piller torsdagaften, men blev fundet i tide, og kom til udpumbning, hvor efter jeg blev indlagt på Akut hjerte medicinsk ( tror jeg nok det hed.) Fordi mit hjerte kunne tage skade af pillerne, men dette skette ikke, da det blev opdaget i tide.

Jeg er nu hjemme igen. Og sidder med en enorm tom følelse inden i, har det så skidt, føler mig ensom og bange. Og kan slet ikke finde ud af, om jeg skal være glad for at jeg overlevede. Ved ikke om jeg endelig ønskede at dø af pillerne, eller hvad. Jeg havde det utroglig svært op til, at jeg tog alle pillerne, men når jeg står i det, har jeg bare så pokkers svært ved, at bede om hjælp. Det havde jeg også torsdagaften, så jeg gjorde det hele klart, skrev afskedsbreve, og tog så pillerne, på et tidspunkt hvor jeg vidste at der ikke ville komme nogen op til mig. Men der kom nogen tids nok til, at jeg kunne redes. Kan ikke finde ud af, om jeg er glad for, at jeg overlevede. Ligenu er jeg ikke så sikker på det, det var svært før selvmordsforsøget, men jeg syndes næsten det er endnu sværre nu.

De skulle aldrig havde redet mig...

Jubiiii, jeg vandt da jeg var til bowling i dag, og der skal ellers noget til, for det er nogen ret gode nogen jeg spiller mod, så det er jeg da ret stolt over. Det er første gange jeg vinder, men hvem ved, måske bliver der flere gange.

Ellers er der egendlig ikke sket så meget nyt, siden jeg sidst skrev, eller jo der er sket det, at jeg virkelig har besluttet mig for, at skrive en bog om mit liv, og alt hvad jeg har været ude for. så det er jeg så småt gået i gang med. Det er noget af et projekt, og jeg er også indstillet på at det vil tage tid, ja måske flere år. Men det er min største drøm at få udgivet en bog, så det skal blive til noget, og det tror jeg også det gør. Jeg har også flere personer der bakker mig op om ideen. Så det kan jo ikke være bedre. Og jeg glæder mig vildt til, at komme i gang.

Ja så skette det, som jeg tror hele Danmark har ventet spændt på, at Mary skulle føde. Og det blive en søn, et stort tillykke med det. selvom jeg nok må indrømme at jeg i mit stille sind, havde håbet på, at det bliv en pige, ikke fordi at jeg bedre kan lide piger end drenge. Men fordi, at så var man blivet nødt til at ændre troneføleloven, og jeg syndes det er en åndsvag regl, at det er drenge der skal arve, fordi det får det ligesom til at virkel som om, at drenge er mere hver end piger, jeg synde det er en gammel dags regl, som burde laves om. Men hvem ved det bliver den måske også engang.

Men jeg vil nu alligevel ønske kongehuset rigtig hjertelig tillykke med deres kommende tronfølger.

Ja, så ligger jeg også her med influenza, har været syg siden onsdag, det går dog lidt bedre, men jeg er bestemt ikke rask endnu. Det er bare rigtig surt. For det er bestemt ikke det, jeg har mest lyst til at bruge min weekend på, men det er der jo ikke noget at gøre ved. Der er rigtig mange der er syge, min mor har været syg, min søster har været syg, og flere andre jeg kender, og nu er turen så desværre komme til mig. Men jeg kan jo så vælge at se sådan på det, at så er jeg formindelig rask til efterårsferien om en uge, og så skal jeg da ikke bruge min ferie på at være syg, det er jo altid noget.

Men jeg holder nu, kan mærke at jeg begynder at trænge til, at skal lidt ned at ligge igen.